Præsten har ordet
Tillykke med Gurre Kirkes 100 års jubilæum
Enhver historie har sin begyndelse. Det har Gurre Kirke også. Engang lå der i Gurre - overfor det sagnomspundne Gurre slot - en romansk kirke. Ifølge kilderne blev den flittigt brugt af Valdemar Atterdag, som havde sit Himmerige her. Vi ved han foretog flere pilgrimsrejser til den pavelige kurie i Avignon, og med sig hjem bragte han flere relikvier til kirken, som var viet til Sct. Jacob. Med reformationen forsvandt kirken og i dag ses kun fundamentstenene tilbage.
Da moderkirken i Tikøb, bygget af munkene på Esrum kloster i 1200 tallet-én af vore ældste og bedst bevarede teglstenskirker - lå langt fra Gurre - opstod der hos folk i Gurre det ønske at få egen kirke igen. Så medens 1. verdenskrig rasede i Europa nedsatte man i Gurre et byggeudvalg, som skulle skaffe penge og stå for opførelsen af den nye kirke. Der blev samlet ind ved dørene, fonde gav penge, det gjorde også den daværende kong Christian den X. Tikøb kommune stillede grunden nedenfor kirken til rådighed og man kontaktede datidens førende arkitekt Carl Brummer. Da han ankom i sit automobil til det første byggemøde fortæller han selv følgende: ”Byggegrunden lå i en sænkning nær Nyrup hegn. Da vi står nede i sænkningen og ser på den påtænkte byggegrund, søger mit blik op til højdedraget i skovens udkant og den tanke kommer til mig, at her i Danmark har vi altid lagt vore kirker på højdepunkter, og jeg siger da: Når man kommer ad vejen der, peger jeg, vil man når kirken ligger her komme til at se ned på den, men man skal se op til en kirke. Den tanke greb pastor Kaae med stor varme mens bønderne, som skulle levere gratis kørsel af materialer så lidt sure ud. Heldigvis sejrede Kaae og jeg fik stærk støtte af formanden for menighedsrådet, direktør Johannes Borch, som var levende interesseret i kirkens opførelse. Nu gjaldt det om, at få skovvæsenet til at afse grunden ved højdedraget, det var ikke nogen let sag, da det nødigt afgiver så meget som en tomme af sine arealer. Men der blev mageskiftet med statsskovvæsenet, der i stedet fik et nordligere beliggende bakkedrag. At kirken fik den beliggenhed den fik, skyldtes ikke alene Carl Brummer. De historiske kilder viser, at tanken om at bygge på Spidsbjerg Bakke var opfundet, før han kom ind i billedet. Den 30 maj 1917 blev fire munkesten fra det længst forsvundne Sct. Jakobs kapel ved Gurre Slot lagt som symbolske grundsten under den festlige grundstensnedlæggelse. 
Under udgravningen til kirken havde man fundet en stor sten, som blev stillet foran indgangen til kirken. Den bærer inskriptionen: ”Denne sten fandtes på den gamle offerplads, hvor grundstenen 30. maj 1917 blev lagt til Gurre St. Jacobs kirke, der blev indviet 9. juni 1918”. Søndag den 9. juni 1918 blev arkitekt Brummers smukke, lyse kirke taget i brug. Siden har den fejret både sit 25 års - sit 50 års - sit 75 års jubilæum og den 10. juni i år glæder vi os til at fejre Gurre Kirkes 100 års jubilæum, med en stor festgudstjeneste, festreception, udgivelse af et festskrift, koncerter, foredrag etc. Gennem 100 år har Gurre Kirke betaget mange mennesker med dens smukke beliggenhed i Nyrup Hegn med udsigt til den sagnomspundne egn, hvor så mange af vore store digtere har fundet inspiration.
Dens hvide, enkle udstråling og dens lyse indre med dens asketiske indretning og gode akustik har gennem 100 år dannet rammen om søndagens gudstjenester, dåb, konfirmationer, vielser og begravelser, mennesker til glæde, håb og trøst.
Skønt sognet ikke er stort har trofastheden overfor Gurre Kirke gennem årene og i familierne været stor, hvilket også kirkegården vidner om. De mange, der har været ansat ved kirken, dens præster, organister, sangere, gravere og kirketjenere har været det med stolthed og stor er taknemmeligheden over de mange som gennem generationer har ydet en uvurderlig indsats i Menighedsrådet.
Som kirkens sognepræst gennem 27 år vil jeg ønske Gurre Kirke tillykke med de ord som Sjællands biskop Harald Ostenfeld indviede kirken med for 100 år siden - med håbet om, at de fortsat må gælde i de næste 100 år: Velsign, Herre, disse mure. Velsign ordets forkyndelse fra prædikestol, døbefont og alterbord. Velsign dine tjenere. Velsign de unge, som her bekræfter deres dåb. Velsign brudgom og brud og velsign dem, som herfra bæres til deres grav. Lad lyset fra din opstandelse stå op over deres grave. Velsign vort folk og fædreland, dem, der har ansvaret i vort land, velsign kongehuset og os alle.
 
Hjertelig tillykke!
Annemette Nissen