Sogneeftermiddage i Kirkeladen
Fredag den 30. november kl. 14.30
Pianist, forfatter, foredragsholder fhv. konservatoriedocent og -prorektor Claus Jørgensen, Århus, vil denne eftermiddag underholde os med velkendte toner på klaveret, muntre og oplysende fortællinger og fællessang. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag.


Fredag den 14. december kl. 14.30
JULEFEST med sang, musik, julekaffebord, godter og underholdning. Juletræet vil være pyntet, og så skal vi naturligvis spille årets julebingo.


Fredag den 25. januar kl. 14.30
For et år siden åbnede den store udstilling om BLOMSTERMALEREN J. L. JENSEN på Nivågård. Kunsthistoriker Mie Berner som er medudgiver af den store bog om maleren, som udkom samtidig med udstillingen kommer denne eftermiddag og fortæller om J. L. Jensen hans liv og værker. Undervejs skal vi se nogle af hans skønne blomsterbilleder, som netop glæder i den grå januar.

Fredag den 22. februar kl. 14.30
MELLEM LØGN OG OVERLEVELSE. Forfatter Birgithe Kosovic som har skrevet romanen ”Den inderste fare” kommer og fortæller om Erik Scavenius og forhandlingspolitikken under 2. verdenskrig. En spændende fortælling om ægteskabsdrama og Danmarkshistorie i et. Birgithe Kosovic modtog i 2010 Weekendavisens Litteraturpris for sin gennembrudsroman ”Det dobbelte land”.

Fredag den 29. marts kl. 14.30
CHRISTIAN 9. EUROPAS SVIGERFAR. I 1863 besteg Christian 9. og dronning Louise den danske trone som det første kongepar af huset Glücksburg. I en usikker tid formåede det danske kongepar med enestående dynastisk sans at få deres børn gift ind i nogle af Europas førende fyrstehuse. Kom og hør den spændende historie fortalt af journalist Lars Ringholm fra Ringsted.

Fredag den 26. april kl. 14.30
ZACHARIAERNE OG FREDENSBORG. Advokat Christian de Jonquieres vil holde foredrag om sin slægt på mødrenes side, Zachariae. Christian de Jonqueres oldefars bror Francis James Zachariae var dansk fabrikant, bogudgiver og filantrop. Han boede i Fredensborg indtil sin død i 1936 og byggede Paradiset på Helsingørvejen og har spillet en stor rolle for den lokale kultur. I 1919 købte han Asminderød Kirke og var formand for Fredensborg Grundejerforening.